POWERKUREN - 12 uger

12 uger der booster din energi og figur

Gennem 12 uger, bliver du undervist i, hvordan du får en bedre balance, i krop, sind og vægt - og alt dette, når du har tid!

Her kan du se modulernes indhold og formål:

Uge 1 - Syre/base balancen, vejen til en sund vægt og vital krop
Som start på POWERKUREN, lærer du hvordan du kan lægge hovedvægten på mad, der er basisk, hvilket giver en god balance til hele din krop og vægt. På den måde kommer du godt i gang med en ny og sund livsstil, der er nem at overholde.

Uge 2 - Kostkombinering - få til en flad og sund mave
Mange mennesker har problemer med deres fordøjelse, og dette kan give oppustet mave og øget væske i kroppen. Når du kombinerer dine måltider rigtigt, vil du undgå dette og samtidig mærke ro og velvære i dine tarme! Du vil meget hurtigt mærke den forskel det giver, at kombinere rigtigt, det vil vise sig gennem øget velvære, bedre energi, mere stabilt blodsukker, bedre nattesøvn og vægttab.

Uge 3 - Sådan opnår du et varigt vægttab og en god forbrænding, gennem rawfood
På dette modul lærer du, at jo mere naturlig mad du spiser, jo hurtigere regenerere dine celler sig. Rawfood er det vi kalder for naturlig mad, nemlig mad der ikke er opvarmet og som kan spises i rå form. Hvis du vælger noget af det, til dine måltider, vil du kunne opnå mere energi og et hurtigere vægttab.

Uge 4 - Vitaminer og mineraler – hvordan får du nok?
Det er almindeligt kendt, at hvis cellerne mangler næringsstoffer, er det svært at holde vægten. Det kan være du spiser meget mad for at blive mæt, men du vil hurtigt mærke, at når du får vitaminrig mad, har du ikke brug for så meget mad, hvilket vil give en balance i dit blodsukker, humør og vægt.

Uge 5 - Tarmens mikroflora og betydning for kroppens helhed og balance
En sund tarm giver en sund og normalvægtig krop. Tarmens balance og mikroflora er altafgørende for, om vi har det godt eller skidt. Man siger at tarmen er vores hjerne nummer 2. Lær på dette modul, hvordan du kan opnå en sund bakterieflora, gennem sunde madvalg.

Uge 6 - Væske, vand og udrensning – sådan bliver dine celler stærkere og får mere energi
Din krop består af mere end 70% væske, og derfor et det vigtigt, du får drukket væske nok gennem dagen. Væske er også transport for affaldsstoffer, der skal ud af din krop. På dette modul lærer du om hvilken væske du kan drikke og hvordan du finder ud af, hvor meget væske lige præcis du skal have.

Uge 7 - Hormonernes opbygning og virke i krop og sind
Dine hormoner bliver produceret forskellige steder i din krop, bl.a. i din tarm og i særlige kirtler. Hormoner er kroppens budbringere og en ubalance netop der, kan give mange udfordringer, både i krop og sind. På dette modul bliver du bevidst om, hvordan du skaber balance i dine egne hormoner.

Uge 8 - Fedtstofferes betydning i forhold til hormoner og blodsukkerbalance, slip fedtforskrækkelsen!
Måske tror du at du skal undgå fedt, for at slanke dig. Det er helt forkert, for der skal nemlig fedt til at du får et effektivt og vedvarende vægttab. Samtidig er fedt byggesten for en sund hormonbalance. Lær på dette modul, hvordan du vælger de sunde fedtstoffer, og hvordan du kan træffe de rigtige valg, så fedtstofferne hjælper dig i mål med dine ønsker.

Uge 9 - Snyd dine celler og ændre dine vaner for altid
På dette modul, skal du arbejde med ændring af vaner og mønstre. Du har måske været ret motiveret i disse uger til at ændre vaner og mønstre? Men det kan også være at du begynder at mærke modstand på at holde de nye vaner? Og bare rolig – det er helt naturligt – det tager nemlig tid og tålmodighed at få de nye vaner ind som en ny rutine.

Uge 10 - Mindfulness, åndedræt og vejrtrækning
For at skabe balance i krop og sind, kan mindfulness og åndedrætstræning være sagen. Du har gennem de sidste mange moduler og uger haft som mål, at udrense din krop, booste den med vitaminer og mineraler samt at give den, den rigtige benzin. Her lærer du nu, hvordan dit åndedræt kan hjælpe din krop af med stress og og give ro samt balance.

Uge 11- Har du en travl og stresset hverdag, så giver yoga og stræk dig ekstra overskud
På dette modul lærer du at få overskud både fysisk og følelsesmæssigt. Gennem yoga og stræk forkæler du dit nervesystem, dit hormonsystem, afstresser dine celler og afspænder din krop og styrker dit sind. Yoga og stræk kan være et yderst effektivt værktøj til at afstresse din krop og dit sind.

Uge 12 - Hvordan holder du fast i din nye livsstil og hvordan kommer du videre?
Her på dit sidste modul, er det en god ide, at huske på, at du vil komme til at falde tilbage til dine gamle vaner og rutiner indimellem. Der er ingen som kan leve på denne måde 100% hele tiden. Accepter, at du ind imellem slipper disse kostprincipper. Her får du gode ideer til, hvordan du kan tillade dig at falde i vandet og komme "op på hesten igen".

POK_700x380_avatarListed